Det er 30 år siden, at Larry 'Doc' Shepherd (Steve Carell) kæmpede i Vietnamkrigen. Nu har han netop mistet sin eneste søn i Irakkrigen. Han nægter dog at lade sønnen begrave i Arlington kirkegården, så han beder sine gamle soldaterkammerater om hjælp. Den frelste Richard (Laurence Fishburne) og alkoholikeren Sal (Bryan Cranston) indvilliger i at hjælpe Larry med at transportere sønnens kiste til hans hjem i New Hampshire. Det bliver en farverig tur, der får de gamle minder til at bryde frem og giver de tre venner en chance for at lære hinanden at kende igen.